Skip til primært indhold

Hvad sker der, når vi frygter bevægelse?

Det er normalt, at mennesker med kroniske smerter har flere smerter efter aktivitet, og at smerterne bliver forværret efterhånden, som man bliver udmattet. For mange mennesker med kroniske smerter kan det være svært at balancere aktivitet og hvile, og man kan ende med at knokle for meget på, eller blive for inaktiv.

Skrevet af: Psykolog Jesper Fredslund Pedersen

Mange af de mennesker med kroniske smerter vi møder, oplever, at deres smerter bliver så voldsomt forværrede af aktivitet, at selve tanken om aktivitet er blevet uudholdelig. Når de holder sig inaktive, oplever de, at kroppen får mulighed for at slappe af og komme sig, og at det giver smertelindring og overskud på den korte bane.

Hvorfor opstår inaktivitet

Det er ganske forståeligt, at frygten for at forværre smerterne fylder, når man har kroniske smerter. Særligt hvis man har erfaringer med, at bevægelser tidligere har forværret smerterne. Samtidig ved vi, at manglende forståelse af hvorfor smerterne er opstået begrænser ens bevægelser, og øger oplevelsen af usikkerhed over, hvad der er godt at gøre.

For at beskytte sig selv mod smerte begynder kroppen at spænde op. Det virker smertelindrende på den korte bane. På den lange bane gør det, at kroppen bliver stiv og ubevægelig. Når kroppen er stiv, er det normalt, at der opstår flere smerter når man bevæger den.

Det kan derfor blive en ond cirkel, der forstærker sig selv. Man fravælger aktiviteter af frygt for øgede smerter, man bliver mere stiv pga. inaktiviteten og får som følge at dette flere smerter, hvilket gør, at man fravælger endnu flere aktiviteter. Uden hjælp kan den onde cirkel være svær at bryde.

  Det ved smerteeksperterne

Ideen om underaktivitet er blandt andet præsenteret af en tysk psykologiprofessor i en model der hedder Avoidance-Endurance modellen.

Modellen blev udviklet på baggrund af forskernes interesse for, hvorfor nogle med akutte rygsmerter udvikler kroniske rygsmerter, og andre ikke gør.

Teorien går ud på, at der findes tre mindre hensigtsmæssige mønstre at håndtere smerter på.

  • Overaktiv med ”ja-hatten” (Endurance type 1)
  • Overaktiv med ”kamp for overlevelse” (Endurance type 2)
  • Underaktiv (Avoidance)

Den mere hensigtsmæssige måde at håndtere smerte på er et mere blandet mønster med både aktivitet og hvile.

Der er stadig kun få undersøgelser med denne model på mennesker med andre former for kroniske smerter, men de tyder på, at det er en brugbar model mere generelt.

Find dit rette aktivitetsniveau

Vi mennesker kommer ofte til at tage valg på baggrund af det, der virker her og nu, og det er ikke altid det, der virker på lang sigt. Mange vi møder oplever, at dét at være mere inaktive er en måde at passe på sig selv. Det er godt at passe på sig selv, men du skal også overveje, om dét du gør hjælper på den lange bane. Det handler om, at du finder den svære balance mellem aktivitet og hvile. Og uden at blive for overaktiv.

Måske kan du begynde med at mærke efter og tage aktive valg i forhold til, hvad du kan holde til lige den dag. Måske kan du selv arbejde med at blive mere hensigtsmæssigt aktiv, måske har du brug for vejledning. Vi har her samlet nogle forslag til at komme i gang, prøv dig langsomt frem og se, hvad det gør for dig.

  • Hvis det er svært selv at starte op med aktivitet, så søg hjælp til langsomt at komme i gang igen
  • Få hjælp til at forstå dine smerter, her på siden eller ved Smertecentrene
  • Det er vigtigt, mens du træner øget aktivitet, at du også kan hvile effektivt
  • Find aktiviteter der er vigtige for dig, og start med at træne dem
  • Vær opmærksom på, at du ikke kommer i overaktivitet
  • Arbejd med at  fordele din energi bedst muligt

?¿ Spørgsmål og svar

Hvis du længe har haft et begrænset aktivitetsniveau, vil din krop og dine led ikke være vant til normal bevægelse. Muskler og led vil være stive, og det vil være svært at komme i gang. Muskler og led skal langsomt tilvænnes at blive bevæget frem for at være fastlåst. Hvis man længe har spændt op, skal kroppen også vænne sig til at slappe rigtigt af, og selv dét kan gøre mere ondt i en periode.

Kontakt en fysioterapeut eller læge for at få indblik i, hvad du må rent kropsligt. Gerne en der har erfaringer med kroniske smerter, og som kan hjælpe dig i gang. Du kan også læse mere i artiklen om fysisk aktivitet og smerter.

  Andre deler deres erfaringer

 

"Jeg var super bange for at bevæge min ryg normalt, og spændte meget op i den. Nu hvor jeg slapper mere af i den, giver den mig mindre smerter, og jeg kan mere. Jeg fik hjælp af en fysioterapeut på Smertecenteret."

 

"Bevægelse har i mange år betydet ekstra smerter for mig, fordi jeg ikke lyttede til min krop, det betød, jeg blev bange for at bruge den. Nu forstår jeg, hvad der sker og kan bedre lytte til min krop, så nu kan jeg være mere aktiv igen."

 

APPFWU01V