Hvem klarer hvad?

Man kan ikke undgå, at fordelingen af opgaver i hjemmet bliver anderledes, når en forælder bliver syg.

Skrevet af: Pædagog Charlotte Glering og socialrådgiver Kirsten Edlefsen

Måske har du som mange andre oplevet, at der er sket ændringer i opgavefordelingen i jeres familie, fordi du har fået kroniske smerter.

Der er praktiske ting, du ikke længere kan
Du er ikke lige så udadvendt som tidligere
Du kan ikke i samme grad arrangere sammenkomster med familie og venner
Du har ikke i samme grad styr på familiens fritidsaktiviteter

Sådanne ændringer kan have flere konsekvenser. Helt lavpraktisk kan der være ting, der ikke bliver gjort eller arrangeret. Men det kan også være, at du skal lære at lade andre tager over. Det kan udfordre din selvopfattelse, altså dit syn på dig selv.

Vi ved, at forældre med smerter kan komme til at tage for store hensyn, eller undlade at stille krav til deres børn. Den ændrede hverdag med smerter betyder, at man kan komme til at fokusere på alle de begrænsninger, der nu er i familien og dermed komme til at synes, at det er synd for børnene. Men selvfølgelig skal dit barn have opgaver i hjemmet på lige fod med deres kammerater.

Omvendt oplever vi også, at nogle børn forsøger at tackle situationen i hjemmet ved at påtage sig for store opgaver i hjemmet. Det er jeres opgave som forældre, at børnene får opgaver som er aldersvarende.

Man kan ikke undgå, at fordelingen af opgaver i hjemmet bliver anderledes, når en forælder bliver syg.

Hvor meget du end gerne vil, er der ting, du ikke kan på samme måde som tidligere. Det kan svært at acceptere.

Det er nødvendigt, at du lytter til din krop og ikke bare fortsætter som tidligere. Kroniske smerter er belastningsfølsomme, det vil sige, at fysisk aktivitet kan fremprovokere smerteøgning. Grænsen, for hvor meget den enkelte med smerter kan, er individuel. Du skal arbejde på at finde det rette leje for din krop – hvor du både er fysisk aktiv, men også får hvilet og aflastet din krop, så smerteniveauet ikke stiger for meget.

Praktiske planer

Det kan somme tider føles som om, smerterne bestemmer, hvad I skal lave, særligt i de tilspidsede situationer. Derfor er det vigtigt, at I får snakket om, hvordan I fordeler opgaverne.

Hvem holder overblikket?
Hvad er vigtigt at få gjort?
Hvad kan du klare?
Hvad kan en eventuel partner eller andre i netværket klare?
Hvad kan og skal børnene klare?
Hvornår skal tingene gøres?
Hvis økonomien tillader det, kan man købe sig til en del hjælp, fx til rengøring eller indkøb.

Opgave fordeling i hjemmet

I nogle familier vil dét, at I sammen sætter jer ned og laver en ugeplan over, hvilke opgaver der skal udføres og hvem, der klarer hvad, være en rigtig god hjælp.

Få børnene til at byde ind med, hvilke opgaver de vil gerne vil hjælpe med. Lad dem også bidrage med nogle hyggelige opgaver; måske bage kage i weekenden, så der også er opgaver, de kan glæde sig til.

Du vil også bedre kunne indpasse hvil, og undgå for store belastningsopgaver i din hverdag, når du ved, at I har en plan for det praktiske husarbejde og for familiens aktiviteter. God planlægning tager også tid at få indført, men gradvist vil nogle ting i hverdagen føles mere overkommelige.

Det ved smerteeksperterne

Hjælpemidler

Der findes mange hjælpemidler på markedet, som kan være med til at lette dagligdagen. Robotstøvsuger og robotplæneklipper er gode hjælpemidler. Det samme gælder, at få ovnen og opvaskemaskinen, vaskemaskinen og tørretumbleren, op i højden, så du undgår at bukke dig. En god seng betyder uendeligt meget, så kroppen kan hvile godt. En stol i køkkenet så du bliver aflastet, imens du laver mad osv.

Du kan kontakte ergoterapeuten i din kommune og forhøre dig om, hvorvidt du kan få hjælp. I nogle kommuner arrangerer de også kurser, så du kan få hjælp til at tackle dine udfordringer i hverdagen.

?¿ Spørgsmål og svar

Rollefordelingen i jeres parforhold er ændret, og som du skriver, ligger mange huslige arbejdsopgaver, nu på din mand. Det er vigtigt, at du anerkender ham for dette. Standarden for gulvvask og støvsugning er i mange parforhold forskelligt. Din mand gør helt sikkert sit bedste, men det lever ikke op til din standard. Måske løsningen kunne være, at I hver 14 dag får hjælp til grundig støvsugning/gulvvask? Hvis I har økonomi til det, kan I købe hjælp udefra, ellers har I måske et familiemedlem eller en god ven, der gerne vil hjælpe 2 gange om måneden. Du skal også øve dig i at vænne dig til, at rengøringsstandarden nu er anderledes og må få en anden prioritet.

I sidste ende handler det om at indstille sig på, at livet har taget en uforudset drejning, og at det ikke længere er det samme. Med tiden bliver det heldigvis nemmere.

Aftensmaden er en udfordring i rigtig mange børnefamilier, og endnu mere udfordrende er det i jeres lille familie, hvor dine smerter, nogle dage, tager det meste af din fokus/energi. Måske kan en madplan og struktur på dagligdagen gøre det hele lidt lettere. Picnictur i stuen med rugbrødsmadder, hvor du kan hvile på sofaen, kunne måske også give lidt hygge stemning på de trælse dage? Afhængigt af dine børns alder så kunne de måske smøre selv eller have en maddag.

Andre deler deres erfaringer

"Mange i vores netværk har ofte tilbudt at hjælpe, men i starten havde jeg rigtig svært ved at tage imod hjælpen. Man vil helst selv gøre og klare det, som man forestiller sig alle andre gør. Men det hjalp mig at tænke på, at de heldigvis ikke har smerter som livsledsager, og derfor koster det ikke så mange kræfter for dem, hvis de skal hjælpe! Siden hen er jeg blevet meget taknemmelig og glad, når vi har fået leveret aftensmad, blevet kørt til undersøgelse, fået hjælp til rengøring, fået luftet hunden m.m. For ens nærmeste betyder det også meget, at man gerne vil tage imod hjælpen. De kan jo se, når man har det dårligt."