Smerte er en oplevelse

Skrevet af: Fysioterapeut Henrik Bjarke Vægter og Læge Gitte Handberg

Gennem vores barndomserfaringer har vi lært at forbinde smerteoplevelsen med en skade på kroppen. Det kan være en hudafskrabning på knæet, en finger klemt i døren eller at brænde hånden på komfuret. Men smerteoplevelsen er mere kompleks end som så og påvirkes af mange andre faktorer end det, der foregår ude i kroppen.

Både biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller ind på smerteoplevelsen. Det skriver vi mere om i teksten her, men du kan også få det forklaret i videoen her:

Signaler fra kroppen

Når du brænder hånden på komfuret, føres beskeder fra hånden til hjernen via særlige nervebaner. Vi kalder disse nervebaner for nociceptorer, det kan oversættes til ”nerver der sender signaler om fare ”. Deres funktion er altså at informere vores hjerne om, at der enten er skade på vores væv (fx hud, muskler, knogler) eller, at der er risiko for, at vi får en skade, hvis ikke vi flytter hånden.

Når nociceptorer sender signaler om fare, kan det resultere i smerte. Det kender du, hvis du har prøvet at brænde fingrene.

Men vi kan også opleve smerte uden, at der er skade på vævet eller aktivitet i nociceptorerne. Det kender vi fx fra fantomsmerter.

Genetik

Vores gener spiller også en rolle i forhold til oplevelsen af smerter. Nogle mennesker mærker ikke ret meget, og andre føler stor smerte ved den samme påvirkning på kroppen. Der er fx stor forskel på, hvor meget kroppen skal påvirkes hos forskellige personer, før det aktiverer deres nociceptorer.

Der findes endda enkelte personer der, pga. ændringer i deres gener, aldrig oplever smerte ved skade på deres krop. De har ofte svære skader på kroppen og kan dø tidligt som konsekvens af denne manglende evne til at opleve smerte.

Smerteoplevelsen er altså en livsvigtig medfødt beskyttelsesmekanisme, også selvom den er ubehagelig.

Smerteregulering

Forskellige steder i kroppen, rygmarven og hjernen er der funktioner, der kan skrue op eller ned for mængden af faresignaler (signaler fra de nociceptive nerver), der sendes fra kroppen mod hjernen. Vi kan tænke på disse funktioner som en ’smertespeeder’ og en ’smertebremse’.

Smertebremsen kan nedsætte mængden eller helt bremse de signaler, der sendes fra kroppen, mens smertespeederen kan øge mængden af signaler, der sendes til hjernen. Der er som regel god balance mellem bremsefunktionen og speederfunktionen, men balancen kan ændres. Vi ved i dag, at bremsen kan aktiveres ved fx motion, latter, sex og dybe vejrtrækninger. Omvendt kan speederen aktiveres ved fx søvnforstyrrelser, bekymringer, og angst (det kender du måske fra tandlægestolen).

Tanker og forventninger

Det vi tænker om smerterne og vores krop kan både skrue op og ned for smerteoplevelsen. Hvis vi fx er bange for, at smerterne bliver værre, hvis vi ikke passer på, eller at der er noget farligt på færde, kan det forstærke smerteoplevelsen. Dette gælder særligt for negative forventninger. Hvis man forventer, at bestemte aktiviteter forværrer smerterne (fx motion eller at bøje sig forover), er der en væsentlig risiko for, at det også er det der sker.

Omvendt, hvis vi har mere beroligende tanker som ”det er ikke farligt”, eller positive forventninger som ”det skal nok blive bedre igen”, kan det påvirke smerteoplevelsen positivt.

Humør

Vores humør påvirker oplevelsen af smerte. Er vi triste, eller føler vi, at situationen er ude af kontrol, bliver den ubehagelige oplevelse forstærket. Er vi i godt humør, kan der være mere overskud til at håndtere smerten.

Depression og angst kan komme til i forbindelse med kroniske smerter, og kan være med til at forstærke smerteoplevelsen.

Opmærksomhed

Måden, vi retter vores opmærksomhed mod smerten på, påvirker også oplevelsen. Mange oplever, at smerteoplevelsen forstærkes, når de retter opmærksomheden mod smerten. Og alligevel viser forskningen at gennem træning i at holde sin opmærksomhed hensigtsmæssigt omkring smerten (fx med afspænding eller mindfulness), vil mange opleve, at smerten kommer til at fylde mindre.

Distraherer vi os målrettet med værdifulde aktiviteter, fylder smerten ofte mindre. Hvis vi derimod prøver at flygte fra eller ignorere smerten, vil den ofte ende med at fylde mere.

Dét at træne, hvordan vi retter vores opmærksomhed mest hensigtsmæssigt mod smerten, er en vigtig del af det at leve med kroniske smerter. Det er en hårfin balance mellem at distrahere sig og at mærke efter.

Erfaringer

Vores tidligere erfaringer med smerte påvirker også vores nuværende og fremtidige oplevelse af smerte.

Et eksempel på dette er, at hvis nyfødte udsættes for smertefulde undersøgelser, er der noget, der tyder på, at de reagerer kraftigere på smerte i 5-6 måneders alderen end børn, der ikke har haft den tidlige smerteoplevelse.

Sociale forhold

Sociale og kulturelle forhold påvirker, hvordan vi oplever smerter og hvordan vi håndterer smerteoplevelsen som helhed. Det er fx vigtigt, hvordan vi som samfund italesætter dét at opleve smerte og ubehag.

Er det noget, vi forventer, at lægen fjerner. Skal vi helst gå stille med dørene om vores lidelse, eller forventer vi støtte fra de nærmeste. Efterlever vi ordsprog som ”op på hesten”, eller ”det skal gøre ondt, før det bliver godt”.

Hvis arbejdsevnen, og dermed økonomien, er truet pga. smerter, kan det have en negativ indflydelse på smerteoplevelsen.

God smertebehandling behandler hele oplevelsen

Smerteoplevelsen er altså en kompleks størrelse, hvor mange faktorer spiller ind.

Når vi skal undersøge og forstå oplevelsen af smerte hos den enkelte, er det vigtigt at se på alle disse faktorer for at danne sig det fulde billede. Vi må undersøge i hvilket omfang, de forskellige faktorer påvirker smerteoplevelsen, så strategierne for behandling og håndtering kan målrettes det enkelte menneske med kroniske smerter bedst muligt.

Nogle af faktorerne er svære at ændre på, andre kan vi arbejde med og derigennem påvirke smerteoplevelsen. Det er altså god smertebehandling at se på hele oplevelsen.