Fortællinger for børn
Hvad betyder det at have en forældre med kroniske smerter? Er I gode til at tale sammen i din familie? Her har vi samlet små historier om Karla og Pip, til at få snakken i gang om smerter og hvad de betyder for jeres familieliv.
Er du sur far?
Karlas historie:
”Pip, tror du far er sur på os, fordi vi legede gemme? Han var så stille.
Nej, det tror jeg egentlig heller ikke. Hjemme hos os er det bare nogle gange svært at finde ud af, hvad man må og ikke må. Synes du ikke også, Pip?
Altså, nogle gange er det helt ok, at jeg sætter musik på og danser rundt i stuen, selvom far sidder i sofaen. Andre gange flipper han helt ud, bare fordi jeg sidder og klikker med kuglepennen, når jeg laver lektier.
Jeg har før spurgt ham. Så sagde han undskyld. Kan du huske det, Pip?
Så kunne jeg godt se, at han var mere ked af det. Det hjalp, at han gav mig et knus.”
Hvad tænker du?
Hvordan kan jeg hjælpe far?
Karlas historie:
”Pip, jeg har tænkt på noget. Far virker lidt træt i dag. Jeg vil gerne hjælpe ham. Har du nogle gode ideer?
Ja, jeg ved godt, at far siger, han kan selv, og at jeg bare skal lege med dig. Men det har vi jo gjort hele dagen.
Vaske tøj?! Nej, det kan jeg ikke finde ud af, selvom jeg godt ved, det er svært for far. Det må mor gøre.
Tømme opvaskemaskinen. Ja, ok. Det er kedeligt, men det kan jeg godt finde ud af. Kom, det gør vi. Og bagefter sætter vi os i sofaen med far og er heeeeelt stille.”
Hvad tænker du?
Når tingene ikke går som planlagt
Karlas historie:
”UHHH, hvor er jeg sur, Pip.
Mor og far havde lovet, vi skulle i zoologisk have i dag. Og så aflyser de bare fordi, far har for ondt! Ja, jeg ved godt, han også var ked af det. Men jeg er sur. Nej, vel egentlig ikke på far, men på smerterne. Det er så uretfærdigt. ØV!
Hørte du det, Pip. Det var mor. Hun har taget vores madpakker med ud i haven, og hun har også købt is.
Det er nu også meget hyggeligt, selvom det ikke er zoo. Og så kan far være med.”
Hvad tænker du?
En helt særlig familie
Karlas historie:
”Du, Pip. Du ved godt min veninde, Liva, ikk. Hun synes, det er mærkeligt, at far nogle gange ligger ned, når vi spiser.
Ja, jeg ved godt, at det er fordi, han har mindre ondt, når han ligger. Men det gør hun jo ikke.
Hun syntes også, det var mærkeligt, at vi måtte spise på gulvtæppet. Og helt vildt hyggeligt. Mor siger, det er OK, for gulvtæppet er alligevel gammelt. Ja, vi må nok mange mærkelige ting herhjemme. Men ellers kan far jo ikke være med.
Nej, Pip. Vi må ikke prutte ved bordet eller hoppe i sofaen.”
Hvad tænker du?
