Skip til primært indhold

Magnet tricket

Sig hvordan du har det - uden ord

Det er vores erfaring, at smerterne svinger i intensitet. Der kan være gode dage og dårlige dage. Mange ønsker ikke tale om deres smerter til hverdag og skjuler hellere, hvordan de har det. Men det kan lede til problemer med de nærmeste, da det gør det svært for dem at aflæse, hvordan dagsformen er.

Mange med kroniske smerter har gavn af det, vi kalder magnet tricket – eller ”rød-gul-grøn signal”.

Sådan gør du

  • Sæt dig med dine nærmeste på en god dag og tag en snak om dine smerter.
  • Fortæl dem, hvad du har brug for på en god dag henholdsvis en dårlig dag.
  • Spørg dem, hvad de har brug for på en god dag henholdsvis en dårlig dag.
  • Aftal et signal system, såsom en magnet eller ”rød-gul-grøn signal", der signalerer, hvornår det er en god dag, og hvornår det er en dårlig dag.
  • Placer magneten eller signalerne et sted, hvor alle kan se dem.


Ideen med magneten kommer fra et ældre par, hvor konen levede med smerter. De havde en lille magnet med en frø på. Når det var en god dag vendte den hovedet opad. På en dårlig dag vendte hun den med hovedet nedad. Så var der ikke brug for flere ord.

Du kan også vælge at lave et trafiklys, hvor rød, gul og grøn kan signalere din dagsform.

Når først du har fået det indarbejdet i jeres hverdag, behøver du ikke mange ord for at forklare, hvordan du har det i dag.

 

 

APPFWU01V