Når røntgenbilledet ikke giver et svar
Jeg bliver så frustreret. Endnu en undersøgelse der ikke giver mig en forklaring på mine smerter. Min læge siger, der ikke er flere undersøgelser at sende mig til. Men jeg har stadig ondt. Hvad skal jeg stille op?!
Skrevet af: Læge Laila Bendix
Når vi går til en behandler fordi vi har ondt, er det oftest vores forventning, at behandleren kan få smerterne til at gå væk. Det sker heldigvis også i langt de fleste tilfælde.
For at behandleren (oftest vil det være egen læge) kan give den rette behandling, er det nødvendigt først at finde årsagen til smerten. At finde en diagnose. Den akutte smerte er typisk et symptom på en underliggende årsag, en skade eller sygdom i den kropsdel, der gør ondt. Det kræver sommetider en del undersøgelser at finde den rette diagnose. Men når diagnosen først er fundet, kan en behandling sættes i gang, og når den virker, er både patient og behandler tilfredse.
Ved kroniske smerter er det ikke altid lige så enkelt. Sommetider giver undersøgelserne ikke et entydigt svar på, hvorfor smerterne er opstået. Og her kan der hurtigt opstå forskellige følelser hos behandler og patient.
Lettelse – En del udredning bliver foretaget for at udelukke, at der er noget farligt til grund for smerterne. Det er der heldigvis sjældent, men brud, betændelse og kræft skal udelukkes. Behandleren er lettet og tilfreds, for de har - sat på spidsen - gjort dét, de er sat i verden til. Den der oplever smerten oplever muligvis også en lettelse over ikke at fejle noget alvorligt, men lettelsen er ofte forbigående, for smerterne er der stadig.
Forvirring – I den vestlige verden er vi opdraget til, at smerter har en årsag. Vi skal blot finde den. Når årsagen ikke er tydelig, bliver vi forvirrede. Behandleren stiller måske spørgsmålstegn ved, om de har gjort det godt nok, og sender, for en sikkerheds skyld, patienten videre til endnu en undersøgelse. Og for patienten opstår en forvirring om, hvad de så fejler?
Frustration – Det gør jo stadig ondt. Medicinskabet med smertestillende medicin er sjældent en god løsning. Behandleren må kigge dybt i sin værktøjskasse og kan få den oplevelse at komme til kort. Patienten bliver frustreret over ikke at få hjælp og kan få oplevelsen af ikke helt at blive troet på. Det er en kedelig situation for begge.
Hvordan kommer du videre herfra?
At leve med kroniske smerter uden en entydig diagnose kræver en del af dig – og et godt samarbejde med din primære behandler. Der er ikke en fiks og færdig opskrift på, hvordan I sammen kan komme videre, men måske kan du tage udgangspunkt i nogle af nedenstående ideer:
- Drøft din forvirring og frustration med din behandler – måske opdager du, at de oplever samme følelser
- Gennemgå sammen de undersøgelser du har været til – hvad var konklusionerne
- Spørg din behandler, om der er noget af den anbefalede medicin, der kunne være relevant for dig
- Få en snak om hele din situation, også det mentale og sociale. Hænger hverdagen sammen?
- Drøfte den videre behandlingsplan. Kan I klare det sammen, eller skal du måske henvises til et Smertecenter
Det ved smerteeksperterne
Kroniske smerter adskiller sig væsentligt fra akutte smerter. Der er ofte ingen tydelig sammenhæng mellem den vævsskade der kan ses ved undersøgelser, fx scanninger, og den smerte der opleves. Desuden har kroniske smerter tendens til at sprede sig ud over de normale grænser for, hvad en skade kan forklare.
Vi forstår endnu ikke fænomenet til fulde, men man antager, at der sker forandringer i nervevævet.
I den nyeste internationale klassifikation af sygdomme (ICD11) er indført et begreb, der hedder nociplastisk smerte. Nociplastisk smerte defineres som en smerte, der opstår pga. forandringer i de nerver, der sender signaler om fare (nociceptorer), selvom der ikke er tegn på vævsskade eller sygdom i vævet, der skulle forårsage smerte.
Nociplastisk smerte kan noget forenklet oversættes til at være en primær smertetilstand, en smertesygdom i sig selv.
?¿ Spørgsmål og svar
Vi forstår godt dine tanker. Det er sådan, de fleste ville tænke. Gør det ondt, må der være noget galt.
Hvis du ellers er rask, og man på røntgenbilledet kan se, at bruddet er helet op, er der ikke meget, der taler for, at lægerne skulle have overset noget. Måske har du tendens til at spænde meget op i den dårlige arm, fordi det gør ondt i håndleddet.
Men mest sandsynligt er det, at du har udviklet en såkaldt nociplastisk smerte (Se Smerteeksperterne ved). Sagt lidt forsimplet: Efter dit brud er der gået overgang i dit nervesystem, og nu sender dine nervebaner advarselssignaler uden grund. Resultatet er, at du oplever smerter.
Denne typer smerter kræver en lidt anden behandling. Måske kan din egen læge hjælpe dig, måske skal du forbi et smertecenter.
Det er en oplevelse, vi ofte hører fra de mennesker, vi møder med kroniske smerter. Når vi taler med læger, er billedet knapt så tydeligt. De tror langt oftest på deres patienter, men de er også meget forvirrede og frustrerede. For billedet passer ikke med dét, de har lært, eller dét de kan hjælpe med.
Kan du prøve at tale med din læge om din bekymring? Måske vil du opleve, at han faktisk forstår dig, men er i tvivl om, hvordan han skal hjælpe dig.